Prøvedyk/Discover Scuba diving

Vil du vide, hvorfor delfiner altid smiler, så prøv at dykke i Ringsted Svømmeland.

At dykke er en særlig oplevelse. I Ringsted Sport Center har du mulighed for at prøve, om dykning er noget for dig. Et prøvedyk hos os varer cirka en time. Vi gennemgår forløbet, udstyret, og hvordan man skal forholde sig under vandet.

For de fleste deltagere er det første gang, de skal prøve at trække vejret under vand. Derfor har vi stort fokus på sikkerhed, men samtidig skal vi have det sjovt og nyde oplevelsen af vægtløshed under vandet.

Efter prøvedykket får du et diplom.

Hvis du prøvedykker i den offentlige åbningstid, lukker vi en- og tremeter vipperne for sikkerhedens skyld.

Et prøvedyk kan være en god måde at prøve kræfter med dykning, uden at du binder dig til et længerevarende kursus. Efter et prøvedyk vil du som regel have en god fornemmelse af, om du har lyst til at gå videre med dykning.

Aldersgrænse og andre krav

Du skal være fyldt 10 år for at prøvedykke i Ringsted Svømmeland. Derudover skal du udfylde en helbredserklæring og have et normalt helbred. Og så skal du selvfølgelig være glad for vand. Inden prøvedykket skal du udfylde et skema med dine mål, så vi kan gøre det rigtige udstyr klar til dig.

Pris for et prøvedyk

Det koster 375 kroner pr. person at prøvedykke i Ringsted Svømmeland.

Bestil tid til et prøvedyk

Du kan bestille tid til et prøvedyk i Ringsted Svømmelands billetsalg i den offentlige åbningstid. Her kan du samtidig få information om det praktiske i forbindelse med prøvedykket.

Hvis I er en større gruppe, kan I bestille direkte hos vores dykkerinstruktør på mail: info@provedyk.dk

Du kan prøvedykke i dagtimerne, når bassinet ikke bruges af andre, samt lørdag efter klokken 18 og søndag efter klokken 15 - det er tidspunkter i den offentlige åbningstid, hvor der ikke er så mange gæster.

Giv et prøvedyk i gave

Et prøvedyk kan også være en god ide til manden eller kvinden, der godt kan lide nye oplevelser og vand.

Tag venner og familie med

Du er velkommen til at tage venner og familie med, når du skal prøvedykke. De må gerne tage foto, når der vel at mærke ikke er andre i salen.

 

 

 

 

 

 

 

 


Praktiske oplysninger:

  • Prøvedykket skal bestilles og betales i billetsalget inden for billetsalgets normale åbningstid, ved større grupper kan bestilles direkte hos vores dykkerinstruktør på mail per@scubadiving.dk
  • Inden dykningen skal udfyldes en helbreds blanket til prøvedyk, samt et måleskema så det rigtige udstyr kan gøres klar.
  • Prøvedykkene kan fortages i dagtimer når bassin ikke benyttes af andre, i offentlig åbningstid på tidspunkter hvor der er lavt besøgende, lørdage efter kl 18.00 og søndage efter kl 15.00.
  • Ved prøvedyk i offentlig åbningstid, når der dykkes på det dybe lukkes 1 og 3m vippen af sikkerhedsmæssige årsager.
  • Venner og familier kan komme med ind og se på, evt tage foto, kun foto når der ikke er andre i salen.